Licensaftale
Legal Notices, 2024-04-01
Vilkårene og betingelserne i denne licensaftale gælder for alle fotos, der leveres af BuildingImages (BuildingImages.dk) til dig som licenstager.
- Licensaftale er de betingelser som gælder for køb og brug af fotos fra BuildingImages, samt betingelserne i Terms of Services.
- Licenstager er den virksomhed, som har indgået en licensaftale med BuildingImages.
- Downloads skal forstås som de fotos licenstager kan hente fra BuildingImages, som en del af en licensaftale
- Fotos skal forstås som alle de billeder der forefindes på BuildingImages og som kan downloades.
1. Licensens omfang
Ved licenstagers betaling for download af fotos og betinget af licenstagers overholdelse af licensaftalen giver BuildingImages licenstager en tidsbegrænset, ikke-eksklusiv ret til at bruge Downloads på de vilkår og betingelser, der er fastsat i denne aftale.
Licenstager er berettiget til at bruge Downloads i sin egen databehandling og eget arbejde eller som en del af et kreativt eller redaktionelt arbejde for tredjemand.
Downloads må ikke anvendes som en del af et logo, varemærke eller lignende selskabskarakteristika.
Licenstager må ikke bruge downloads på en krænkende, nedladende eller på anden måde stødende måde eller kontekst.
Licenstageren må ikke sælge, distribuere, licensere, udleje, lease, udlåne, pantsætte eller på anden vis overføre, overdrage eller give underlicens til Downloads til tredjemand – dette inkluderer brug af Downloads i online skabeloner eller andre online services, der giver tredjemand adgang til Downloads.
Enhver offentliggørelse/publicering af Downloads sker på Licentagers eget ansvar. BuildingImages kan ikke gøres ansvarlig for tab som følge af offentliggørelse af indholdet. Der kan forekomme begrænsninger for anvendelse på enkelte Downloads. Det er Licenstagers ansvar at iagttage og respektere eventuelle restriktioner for anvendelsen af Downloads, som fremgår af billedteksten på BuildingImages.
Licenstager har eneansvaret for al Downloads nøjagtighed, kvalitet, integritet, lovlighed, pålidelighed, hensigtsmæssighed og ejerskab. Licenstager accepterer at forsvare og holde BuildingImages skadesløs i forhold til ethvert krav, der opstår som følge af en overtrædelse af Licenstagerens forpligtelser i henhold til denne Licensaftale.
BuildingImages har ensidig ret til at opsige Licensaftalen, hvis Licenstager handler i strid med Licensaftalen.
BuildingImages har ret til, men er ikke forpligtet til, at træffe afhjælpende foranstaltninger, hvis Licenstagerens Downloads overtræder restriktionerne beskrevet i dette afsnit, herunder fjernelse eller ophævelse af adgangen til sådant materiale. BuildingImages har intet ansvar over for Licenstager, hvis BuildingImages foretager en sådan handling.
Royalty-free fotos
Royalty-free fotos er mærket “Royalty-free” på BuildingImages. Der er ingen restriktioner ved brug af royalty-free fotos, udover hvad der følger af Licensaftalen. Royalty-free fotos må beskæres og modificeres.
Editorial Use Only
Fotos til redaktionelt brug er mærket “Editorial Use Only” på BuildingImages, og må kun bruges i en redaktionel sammenhæng.
Editorial Use Only betyder, at brugen skal vedrøre begivenheder, der har nyhedsinteresse eller er af offentlig interesse, f.eks. i avis- eller tidsskriftsartikler.
Fotos til redaktionelt brug må ikke anvendes i nogen kommerciel eller reklamemæssig sammenhæng, eller indgå i logoer, firmanavne eller varemærker, eller krænke andres logoer, firmanavne eller varemærker, eller anvendes til fremstilling og salg af produkter, hvor produktets primære værdi udgøres af billederne, eksempelvis postkort, krus, t-shirts, kalendere, plakater, screensavers eller wallpapers. Anvendelse til de nævnte formål vil kræve forudgående tilladelse.
Fotos til redaktionelt brug må ikke anvendes på sociale medier, såsom facebook, twitter og lign., eller i andre sammenhænge, der indebærer en overdragelse af rettigheder til tredjemand.
Fotos til redaktionelt brug kan beskæres, forudsat at materialets redaktionelle integritet ikke kompromitteres. Derudover må fotos til redaktionelt brug ikke på nogen måde ændres, modificeres eller manipuleres, hverken manuelt eller elektronisk.
Fotos til redaktionelt brug skal, så vidt det er muligt, ved offentliggørelse krediteres BuildingImages således:
- Off-line/tryk: BuildingImages.dk
- Online: BuildingImages.dk (med link til buildingimages.dk)
2. Priser
Priser og betalingsbetingelser er angivet på BuildingImages. Alle priser er eksklusive moms.
BuildingImages er berettiget til at ændre priser. Oplysninger om prisjusteringer vil blive meddelt på BuildingImages og via nyhedsmail i god tid før ikrafttræden.
Licenstager har til enhver tid mulighed for at opsige Licensftalen via e-mail til BuildingImages i henhold til betingelserne i pkt. 6.
Refundering
Tilbagebetaling tilbydes ikke, og Licenstager skal betale det fulde beløb for købte Downloads uanset om fotos downloades eller anvendes.
Hvis et foto er defekt, skal BuildingImages efter eget valg og som Licenstagerens eneste beføjelse, enten give Licenstageren et tilsvarende foto eller refundere Licenstager det beløb, som Licenstager har betalt for det defekte foto. Licenstager har ikke andre rettigheder og kan ikke rejse andre krav som følge af defekt foto.
3. Immaterielle rettigheder
BuildingImages beholder alle immaterielle rettigheder til fotos. Licenstager skal respektere BuildingImages rettigheder og er ansvarlig for enhver krænkelse af disse rettigheder.
Licenstager gives ingen rettigheder til fotos med undtagelse af den begrænsede licens, der er angivet i Licensaftalen.
Licenstager må ikke bryde eller ændre sikkerhedskoder, ændre eller fjerne meddelelser om ophavsrettigheder, varemærker eller andre rettigheder, der er markeret på eller i forbindelse med fotos.
4. Begrænset garanti
BuildingImages garanterer at have ret til at give licens til fotos på BuildingImages.dk.
BuildingImages garanterer ikke at have licens eller opnået rettigheder til, eller godkendelse vedrørende indholdet på fotos, hvad enten det drejer sig om logoer, designs, arkitektur, møbler, personer eller andre gengivne emner. Indholdet kan være underlagt ophavsrettigheder, varemærker, ejendomsrettigheder, privatlivsrettigheder eller andre rettigheder tilhørende tredjemand og Licenstager er alene ansvarlig for at afgøre, hvorvidt en godkendelse fra tredjemand er nødvendig, og i så fald, for at opnå en sådan godkendelse.
Hvis tredjemand gør indsigelse imod Licenstagers brug af fotos, skal Licenstager omgående underrette BuildingImages skriftligt. I tilfælde af en berettiget indsigelse skal BuildingImages efter eget skøn, og som Licenstagers eneste beføjelse enten tilvejebringe Licenstager et lignende foto eller refundere Licenstager det beløb, som Licenstager har betalt for det pågældende foto. Licenstager har ikke andre beføjelser og kan ikke rejse krav i henhold til denne begrænsede garanti.
Udover denne begrænsede garanti leveres fotos “som de er og forefindes“, og BuildingImages afgiver ingen yderligere garanti, hverken direkte eller indirekte vedrørende fotos, herunder garantier vedrørende salgbarhed eller egnethed til et bestemt formål.
5. Ansvarsbegrænsning
BuildingImages påtager sig intet ansvar for skader eller økonomiske tab, herunder, men ikke begrænset til, driftstab, tab af fortjeneste, tab af data, tab af materiale, tab af Licenstagers fotos eller andre indirekte økonomiske tab som følge af brug af Downloads, se også ansvarsbegrænsninger i Terms of Service.
BuildingImages er ikke ansvarlig for tab, der skyldes Licenstagerens brug af Downloads, som ikke er i overensstemmelse med Licensaftalen eller med BuildingImages instrukser, Licenstagers uagtsomhed eller tab forårsaget af Licenstagers brug af egen hardware, software, browser, server eller internetforbindelse.
BuildingImages garanterer ikke at et vist antal eller et vist fotos vil være tilgængeligt på BuildingImages.dk. BuildingImages kan derfor ikke mødes med krav, hvis antallet af fotos falder, eller hvis et bestemt foto fjernes fra BuildingImages.dk på grund af ophør af brug.
BuildingImages produktansvar er begrænset i det omfang, det tillades af ufravigelige love.
BuildingImages samlede ansvar er altid begrænset til det beløb, som Licenstager har betalt til BuildingImages i det år, hvor tabet eller skaden opstod og tidsmæssigt begrænset til en periode på 1 (et) år fra Licenstagerens seneste download af foto.
Force majeure
BuildingImages er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til Licebsaftalen på grund af force majeure. Som force majeure betragtes brand, krig, naturkatastrofer, strejker, lockout og andre forstyrrelser ude af BuildingImages kontrol. I tilfælde af force majeure udskydes leveringstiderne, indtil leveringen kan finde sted. Hvis forsinkelsen varer mere end 1 (en) måned, har begge parter dog ret til at opsige Licensaftalen uden varsel og uden kompensation eller betaling af erstatning.
6. Licensperiode og opsigelse
Varigheden af en licensperiode er den tid, som Licenstager er blevet faktureret for.
Single Licens (Downloads) kan anvendes i uændret og i nye sammenhænge i en periode på op til 1 (one) år efter dato for download.
Downloads, der anvendes indenfor sådan 1 (one) års-periode, kan fortsat anvendes i uændret måde og sammenhæng uden tidsbegrænsning.
Downloads, der efter 1 (one) år ønskes anvendt på ny måde eller i nye sammenhænge kræver en fornyelse af licensen (ny download).
Single Downloads er tilgængelige for download på din konto op til 1 (én) måned fra købsdatoen.
Business Licens (Downloads) kan anvendes i uændret og i nye sammenhænge i en periode på op til 1 (one) år efter dato for download.
Downloads, der anvendes indenfor sådan 1 (one) års-periode, kan fortsat anvendes i uændret måde og sammenhæng uden tidsbegrænsning.
Downloads, der efter 1 (one) år ønskes anvendt på ny måde eller i nye sammenhæng kræver en fornyelse af licensen (ny download).
Business Downloads er tilgængelige for download på din konto op til 12 (tolv) måned fra købsdatoen.
7. Generelle vilkår
BuildingImages kan til enhver tid ændre vilkår og betingelser for Licensaftalen. BuildingImages vil, medmindre ændringer af BuildingImages betragtes uvæsentlige, orientere licenstager per e-mail og på BuildingImages.dk.
8. Lovvalg og værneting
Aftalen vil være underlagt og fortolkes i overensstemmelse med dansk lovgivning uden hensyn til principperne om lovvalgsregler. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samhandel, skal afgøres i Danmark ved retten i Kgs. Lyngby.
Licensbetingelserne er skrevet på dansk. Hvis der er uoverensstemmelse mellem den danske version og den engelske oversættelse af disse Licensvilkår, skal den danske version have forrang. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem disse Licensvilkår og yderligere aftaler, f.eks. BuildingImages’ Servicevilkår, skal de yderligere aftaler have forrang.
Hvis en bestemmelse i disse Licensvilkår viser sig at være ugyldig, ineffektiv eller ikke kan håndhæves helt eller delvist, skal gyldigheden og håndhævelsen af de resterende bestemmelser ikke påvirkes heraf. De ugyldige eller manglende bestemmelser skal erstattes af lovbestemmelser.
9. Kontakt
Hvis du har spørgsmål til disse licensbetingelser, er du velkommen til at kontakte os på [email protected].